Udviklingsdage 

Et helt unikt sted at arbejde med din proces 🕉


Sammen løfter vi hjerter - udviklingsdag 

Udviklingsdagene er hele, spændende retreat-dage, med forkælelse af dig selv og din sjæl.
Hvor vi arbejder med kontakten til hjertet og kroppen, vi arbejder med nærvær og fordyber os i processen og virkelig mærker betydningen af det hjertefelt vi har sammen i Fællesskabet. 

Udviklingsdagene er noget helt andet end temaer og anden undervisning, da det kun er proces. Dig der connecter med dig... dybere og dybere som dagen skrider frem. 


Hvad skal vi lave

På Udviklingsdagene er der ikke teoretisk tavleundervisning.... Det er procesdage, hvor vi fordyber os og skaber og udbygger hjertefeltet i os selv og i gruppen... Og hvor vi kan connecte med hinanden.

Vi danser, mediterer, laver fælles guidninger, chanter, laver inquiry og andre øvelser. 
Vi spiser frokost sammen i små grupper og sludrer og connecter (de der har lyst altså :-) 

Vi er sammen på samme måde, som hvis havde mødtes fysisk - det hele foregår bare online 😊  Det er vigtigt at alle støtter op om dette - så kan vi nemlig skabe en stærk gruppe og et højfrekvent felt, som bare bliver stærkere og stærkere og som vi alle kan tappe ind i når vi har brug for det 💗

Dagen bliver ikke optaget, fordi det er en procesdag.

Setuppet og forudsætningerne for at deltage er:

  • At du er et sted, hvor du kan være uforstyrret hele dagen, så du kan blive i energien uden at gå fra til andet (fx. børn, storvask osv. Det forstyrrer vores fælles felt😉) Præcis som var du taget afsted på et kursus en hel dag

  • At du er med fra start til slut....dvs. fra kl. 10 - 17. 

  • At du er med i breakoutrooms og deltager i alle øvelser/inquiry sammen med de andre deltagere (er fuldt nærværende under øvelser med de andre ikke tager tlf. går fra osv.)

  • At du har frokost parat, så du kan bruge frokostpausen til at snakke med de andre deltagere, hvis du ønsker det.
    Vi holder frokost ca. kl. 13.00 og skal være i fællesrummene kl. 13.15 - 14.00 (Når der står "skal", er det for at dem der vil spise sammen, gør det på samme tidspunkt 😉 - det er selvfølgelig helt ok at spise for sig selv).
    Derefter er der en halv times pause til at gå tur el. lign...

  • En god idé er, at du slutter din computer/tlf. til højttalere, så du kan danse - hvis du ligesom jeg elsker høj musik at danse til 🎵💃😊




Udviklingsdagene kan virkelig
noget
helt særligt 


Energien på Udviklingsdagene er helt fantastisk . Det er her vi har tid til at fordybe os og connecte... og skabe vores fælles fundament. Det fundament som både kan skabe synergi i vores udviklingsproces - men som forhåbentligt også bliver fundamentet for en masse godt vi kommer til at gøre for/i verden 😍


Så kom med på Udviklingsdagene 🤗
Jo flere vi er på dagen, jo stærkere hjertefelt 💓


 Pssst.....Læs også meget gerne Annettes og Panillas fine beskrivelse af energien på dagen 💗